Kildekritik
Passer det nu?
En overskrift, et billede eller et opslag kan sprede sig på få minutter, uanset om det er sandt. Du behøver ikke være journalist for at tjekke det. Fem spørgsmål tager dig langt.
Hvem står bag?
Kan du se, hvem der har skrevet det, og hvem der udgiver det? Et medie med en ansvarshavende redaktør, en myndighed eller en navngiven fagperson er lettere at stole på end en anonym profil. Klik dig ind på afsenderen, og se, hvad de ellers udgiver.
Hvornår er det fra?
Gamle nyheder bliver ofte delt igen, som om de var nye. Se efter en dato. En sag fra for flere år siden kan sagtens være løst eller set anderledes i dag.
Hvor kommer påstanden fra?
Henviser teksten til en undersøgelse, en rapport eller et citat, så prøv at finde det originale. Står der det samme i kilden, som artiklen påstår? Tal og citater bliver tit forkortet eller vinklet undervejs.
Siger andre det samme?
Søg efter historien et andet sted. Er der tale om noget vigtigt, vil flere uafhængige medier som regel have den. Findes den kun ét sted, er der grund til at vente.
Hvad vil afsenderen?
Vil teksten informere, sælge noget eller få dig til at mene noget bestemt? Overskrifter, der gør dig vred eller forskrækket, er lavet til at blive delt. Det betyder ikke, at de er forkerte, men det er et godt tidspunkt at tjekke efter.
Billeder og video
Et ægte billede kan bruges i en falsk sammenhæng, fx et gammelt foto fra et andet land. Med en omvendt billedsøgning i en søgemaskine kan du finde ud af, hvor og hvornår billedet har været brugt før. Kunstigt skabte billeder og videoer bliver hele tiden bedre. Se efter fejl i hænder, tekst, skygger og baggrunde, og vær ekstra kritisk, når billedet passer lidt for godt til historien.
Vent med at dele
Det koster ingenting at vente en time. Hvis noget er sandt og vigtigt, er det stadig sandt og vigtigt om lidt. Har du delt noget, der viste sig at være forkert, så slet det eller skriv en rettelse. Det gør det lettere for andre at gøre det samme.